Generalforsamling 2022

Generalforsamlingen blev afholdt i klubhuset tirsdag d. 18. januar.
Årets beretning fra ungdomsafdelingen kan downloades her som pdf.
Årets beretning fra seniorafdelingen kan downloades her som pdf.
Referat fra generalforsamlingen kan downloades her som pdf.
Årets MBV lederpris blev ligeledes uddelt igen i år
Årets modtager var Per Jensen med denne begrundelse:
"...Per har været en del af MB i mange år.
Han har indtil sommerferien været træner for de nuværende U13 Drenge, men da vi kom i en slem knibe, i sommer, med en årgang som ikke fungerede med deres daværende træner, og vi derfor var meget tæt på at miste helt, vi mistede faktisk så mange at vi ikke kunne stille hold, trådte Per til og som det ser ud nu, har vi et hold i U16-17 igen i foråret.
Per har gjort et stort stykke arbejde for at få spillerne tilbage, hvilket vi er superglade for.
Ud over dette har Per overtaget rollen som kontaktperson, for MB i samarbejdet med NFCs talent træning, hvor Per er med til at spotte, hvem der skal have det ekstra tilbud i MB, og sørger for kontakten til NFC.
Per har en del år været træner på vores fodboldskole, hvor han også har hjulpet med sponsorat af frugt.
Per er desuden med i ungdomsudvalget og er altid frisk på at hjælpe med diverse arrangementer i MB, en vaskeægte MB-mand, som vi i bestyrelsen mener har fortjent et ekstra skulderklap..."
Stort tillykke til Per!