1641

Trist dag på Blæsenborg Allè

Bestyrelsen
15. november 2009 - 22:09 af: Jørgen Anthonsen

Det var en meget trist dag på anlægget på Blæsenborg Allè i går lørdag. Ikke det at vi tabte en fodboldkamp, men det var det, at vi må rykke ned i serie 1.

En epoke er slut i Maribo Boldklub`s 75 års historie. Vi må ned i serie 1 efter mere end 40 år i LF serie eller i en af de landsdækkende rækker. Her har det både været 3 . division, danmarksserien og kval. rækken.

Sidste gang vi var nede i serie 1 eller mellemrækken som det hed den gang var i 1969. I 1968 blev vi også sidst i LF serien og måtte ned. Så i 1968 måtte vi spille i mellemrækken øst. I den første kamp tabte vi 12-0 til B1901, resten af kampene dette år blev vundet og vi kom op i LF serien igen.  De kommende år blev nogle rigtige gode for MB. Vi have fået stor tilgang af nogle rigtige gode spillere. I 1970 startede MB en ny æra i klubbens historie, idet 1. holdet atter blev vinder af LF serien for denne gang at rykke op i danmarksserien. Det var Jørgen Jørgensen (Jø/Jø), der var drivkraften i de resultater, der opnåedes. I de 4 år han var træner nåede 1. holdet fra mellemrækken til DS på to sæsoner, samt 2. holdet via A- og mellemrækken til LF serien i 1973. I samme år kom vi i 3. divison med Jørgen Olsen som træner.

Det var nogle rigtig gode år for klubben. Så lad os håbe og tro på, at det kan gå sådan igen, dog skal vi nok ikke regne med divisionsfodbold.

Nå det var lidt historie i denne for os alle så mørke tid.