1641

TAK

Ungdoms afdelingen
16. oktober 2011 - 09:15 af: Henning Jørgensen

U13 og U14 siger tak for i år...

I forbindelse med sidste kamp for U13 og 14, d. 15. oktober i MB, havde forældreforeningen stablet en fin eftermiddag på benene, med grill, isdessert og kaffe, samt slik og sodavand, og med en rundboldkamp i løbet dagen. I det fantastiske oktobervejr, kunne det hele faktisk nydes udendørs. Rigtigt mange forældre havde valgt at deltage og bakke arrangementet op, og det er meget fint.

Fra trænerne skal lyde en kæmpe tak for opbakningen, ikke bare denne dag, men generelt. Og en KÆMPE tak til Maribo Boldklubs Forældreforening, som gjorde og har ydet et flot stykke arbejde med denne dag. TAK