At Michael Ky ikke er blandt os mere er ikke til at forstå. Michael som har givet så mange gode oplevelser både på banen, men også i alle de arrangementer, som han deltog i.
Sidste gang Michael Ky var i klubben var til vores 75 års jublæums reception.
Michael har spillet fodbold for MB i rigtig mange år. Han var en rigtig god boldspiller, så det var helt naturligt at han kom på vores 1. hold, hvor han har spillet rigtig mange kampe. Da Michael Ky rejste til Haderslev for en del år siden forblev han som medlem i klubben. Det var en naturlig ting for ham, for MB var hans klub. For nogle år siden kom Machael tilbage til Lolland og han begyndte straks at spille fodbold igen i den grønne trøje. Denne gang på vores Old Boys hold, men stod vi og manglede en på et af vores sekunda hold var han manden der gav en hånd med. De sidste par år har Michael Ky spillet på vores veteran hold.
Michael Ky vil være en som vi alle vil savne i vores klub.
Æret være hans minde.
Bestyrelsen