1641

Årgang 2000 bolddrenge til LFA´s kamp mod FCK2

Bestyrelsen
15. april 2010 - 20:56 af: Rene Jensen

Onsdag aften den 14/4 2010 var årgang 2000 i Nykøbing Falster Idrætspark

Onsdag aften den 14/4 2010 var årgang 2000 i Nykøbing Falster Idrætspark for at være bolddrenge for Lolland Falster Alliancen. Drengene løb med spillerne på banen hvorefter de hentede bolde til spillerne under kampen.

Meget stor oplevelse for spillerne




En kort kommentar til i går.

Det gik jo slet ikke med de børn.

Spøg til side. Jeg kan jo ikke få armene ned. Hvor skal i være stolte. De får smidt en opgave i hovedet som hedder. Du skal gå med på banen med en Alliancen spiller og være bolddreng. Ja tak siger man bare når man er 9 eller 10 år. Frygtløst. Ja selv Julian og Lasse var med på banen.

Alle havde de en masse spørgsmål, men da jeg ikke vidste mere end de gjorde aftalte vi at det ikke nyttede at spørge mig. Vi aftalte at vi bare skulle nyde aftenen og have det sjovt. Det forstod de til fulde. Første opgave var at klæde om i det fri. Ingen problem. Næste opgave blev at bære boldstandere ind på banen. De fandt sammen 2 og 2 og bar deres boldstand ind hvor de skulle stå. Ingen problem. Så startede opvarmningen hvor der skulle hentes bolde og enkelte snakkede med spillerne.
Så det store øjeblik. Indmarch på banen. Vi havde håbet at halvdelen kunne gå med FCK og den anden med LFA, men budskabet var ikke kommet til hovedstaden så de løb på banen uden børn. LFA spillerne tog så en spiller i hver hånd, flot så det ud og man kunne se de strålede.

Kampen igennem skulle de så være klar med ny bold til spillerne. Det klarede de utrolig flot. Simon havde dagen længste tur. Om den gik ned i åen eller lige ved siden af ved jeg dog ikke, men ud af stadion kom bolden i hvert fald.

I pausen var der stor hotdog, minder mig om Døllefjelde marked og deres markedspølser samt sodavand.

Til sidst skulle der ryddes op.

Forældrene tror jeg heller ikke kan klage. Meningen var at de skulle være med til noget førkampsarrangement men endte vel med at de blev VIP gæster.
Lækker buffet, kaffe og kage i pausen osv.

Dejlig stemning hele vejen.

Billederne kan i se her: http://picasaweb.google.com/lh/sredir?uname=116933902744115801109&target=ALBUM&id=5460234772042809617&authkey=Gv1sRgCMaDi8Wg5NPBVw&feat=email


Jeg er sikker på at børnene har mere at fortælle om dagen.

Dejlige børn, flot vejr og god fodboldkamp. Hvad mere kan man forlange.

Tak for en god aften

Rene